Menstruationsudskydelse

Du kan udskyde menstruation ved at bruge p-piller. Hvilke p-piller du skal tage og hvilke nogle du skal springe over, afhænger af de forskellige mærker der er på markedet.

Køb p-piller online

Ved at bruge p-piller og undlade pauser kan du udsætte din menstruation. Det er nemmest at udsætte hvis du bruger den hyppigste anvendte p-pille – den monofasiske (Alle pillerne er ens og indeholder den samme mængde hormon). Du kan vælge at tage hele eller dele af næste pakke og på den måde udskyde menstruation. Vær opmærksom på at du ikke kan stole på pillerne, hvis du tager dem i mindre end tre uger i træk, men du kan sagtens tage dem i længere tid uden pause. Der er ingen medicinske problemer ved at tage p-piller i en længere periode uden pause.

 

Hvad er Monofasiske p-piller

De fleste p-piller der bruges i dag er monofasiske. Det vil sige, at alle tabletterne er ens og indeholder den samme hormonmængde. Du kan se på emballagen om du bruger et monofasisk eller et flerfasisk præparat.

 

Det er lettere at udskyde menstruationen hvis du benytter dig af en monofasisk pille. Det eneste du skal gøre er at springe den pillefrie uge over og fortsætte direkte på næste pakke, uden at holde pause. Du kan fortsætte med at tage en pille hver dag, indtil du ønsker at få din menstruation.

 

Hvis du bruger p-pillepakker med 28 piller er de sidste 7 piller sukkerpiller, og så skal du springe dem over og fortsætte direkte på næste pakke.

Du kan også vælge at tage p-piller hver dag og kun holde en pause hvis du får pletblødninger. Så holder du pause i 4 til 7 dage. Du må ikke holde en længere pause, for så kan du ikke stole på at pillerne virker.

Køb p-piller online
Det kan virke naturligt at have blødning en gang om måneden når man tager p-piller, men det er kun en kunstigt fremkaldt blødning, der ikke har nogen sammenhæng med din naturlige hormonbalance. Hvis du tager p-piller, sættes din egen cyklus ud af funktion. Derfor er der ingen medicinsk grund til at bløde, og det gavner ikke kroppen. Hvis du har menstruationssmerter eller andre symptomer i forbindelse med menstruation, kan det tværtimod være en fordel at tage p-piller hver dag.
Hvis du eksperimenter med p-piller, må du ikke gøre pausen længere end én uge. Du må desuden heller ikke tage p-pillerne i mindre end tre uger i træk. Hvis du gør det, eller hvis du glemmer en eller flere p-piller, kan du ikke regne med, at pillerne beskytter mod graviditet. Der skal derfor bruges en anden form for prævention.

 

Hvad er Trefasiske p-piller

I trefase p-piller varierer hormonmængden i pillerne og de forskellige piller har forskellige farver. Her er det ikke ligegyldigt, hvilke piller man tager og hvilke man springer over – det varierer fra mærke til mærke. Du skal søge råd hos din læge i stedet for at undgå at eksperimentere.

 

Hvis man udsætter menstruation, får de fleste flere små blødninger end ellers – specielt på det tidspunkt, hvor menstruation normalt skulle være kommet. Det er vigtigt at være klar over, at du kan få små blødninger selvom du tager p-pillerne rigtigt for at udsætte menstruation. Hvis du udsætter menstruationen som tidligere beskrevet, vil du være lige så godt beskytte mod graviditet, som du er når du benytter p-pillerne almindeligt.

 

Køb p-piller online